Refleksioner omkring egen klasseledelse og iscenesættelse af denne
Ud fra Cato Bjørndals forskellige iscenesættelseskategorier (se nedenfor) har jeg gjort mig tanker omkring min egen iscenesættelse i min klasseledelse, og om/hvordan denne bør ændres.
Jeg vil øve mig i ikke at ende ud i en iscenesættelse præget af trusler om sanktioner - også når undervisningen ikke kører optimalt, og hvis eleverne ikke arbejder som forventet.
Jeg vil ud fra Klinges ideer om lærerens relationskompetence forsøge at handle relationskompetent ved at benytte mig af positive afstemmere, give eleverne selvbestemmelse og forsøge at skabe et læringsfællesskab.
Jeg vil benytte mig af:
- Instruerende iscenesættelse - at give eleverne klare instrukser i opgaver, de skal ud at udføre (da det er en 9. klasse)
- Ros og anerkendelse, da det er befordrende for et inkluderende fællesskab, hvor alle er trygge
- Måske iscenesættelse med gulerødder samt rroduktmedieret : da vi kun har klassen i 4.uger og ikke når at opbygge fælles værdisæt mm. Der må gerne være en gevinst i slutningen i form af elevernes egen filmproduktioner. Motiverende for eleverne. "Filmpremiere"
Almindelig undervisning - direkte iscenesættelse
- Instruerende iscenesættelse: direkte instrukser af, hvad elever skal gøre (“nu skal I lige om lidt ud i grupper, sidde sådan og sådan…”)
- Regel- og positionsfremmende iscenesættelse (reference til fælles regler i klassen
- Iscenesættelse præget af trusler om sanktioner
- iscenesættelse med gulerødder
- Humoristisk iscenesættelse
- Forstærkende iscenesættelse (ros/anerkendelse for ønskværdig adfærd)
- Diskursiv iscenesættelse (iscenesættelse gennem argumenter) (begrunder hvorfor)
Legepræget undervisning - indirekte iscenesættelse
- undervisningsbogmedieret iscenesættelse (vi slår op på side ….. og skal nu) - kan også være digitale læremidler
- Konkurrencemedieret iscenesættelse (mellem individer og grupper)
- Lege- og produktmedieret iscenesættelse (sætter gang i elevers motivation ifølge Bjørndal)
Kommentarer
Send en kommentar